mit 2011

5. jan. 2012

Tænkte at jeg ligesom mange andre bloggere ville lave en slags "året der gik" indlæg med billeder osv. Siden bloggen ikke har været igang så længe, kunne det måske også være meget sjovt for jer læsere at se, hvad der er sket for mig igennem 2011.. Jeg har ikke delt det op i måneder, fordi jeg ikke har været lige motiveret hele året til at gemme mine billeder og sådan. So here it goes!


I midten af januar købte jeg mit første spejlrefleks. Havde længe gået og sukket efter det, så da julen og min 18 års var omme, havde jeg endelig nok penge til at købe det. Dagen efter eller sådan cirka, gik Marie (som også havde købt sit eget spejlrefleks) og jeg ud på vores første fototur. Jeg tog billedet ovenover af hende. Jeg anede ikke en pind om hvordan jeg skulle håndtere sådan et "kæmpe" kamera, hvertfald i forhold til sådan et lille sikkert kompaktkamera, så jeg skød bare løs med autofokus. Jeg kan huske, at jeg var enormt fascineret af, hvordan kameraet sådan kunne fokusere lynhurtigt.


Da foråret kom begyndte jeg og min familie at gå rigtig mange turer. Især i skoven blandt alle de smukke anemoner og vi var også en tur oppe ved Frederiksborg slot. I løbet af februar/marts måned gik min familie og jeg også og ventede på, at vores hund, Berta skulle føde sine hvalpe. Så den 15. marts kom der fire små nuttede hvalpe til verden. To piger og to drenge :)


Det er virkelig længe siden, jeg har haft det så sjovt i hele to måneder. De må godt nok have blevet trættet af os til sidst af at blive krammet og nusset 24/7. Men det er altså svært at lade vær, når de er så kære. Om to-tre måneder fra nu skal vi til det endnu en gang og jeg kan virkelig slet ikke vente.. :)
Det var også heromkring jeg begyndte at tage billeder manuelt. Selvom det tog noget tid at lære, har det virkelig været det værd. Billederne bliver tusinde gange bedre når man selv kan tilpasse lyset og alt det der. Selvfølgelig er der stadig meget mere at lære, men det skal nok komme med tiden.


I april begyndte jeg at tage rigtig mange billeder af blomster og natur, hvilket jeg stadig har en trang til at gøre meget. Jeg tilbragte en del tid hos min mormor og morfar, og var også meget alene, men det havde jeg det helt fint med. Jeg tænkte for det meste bare på at få 1.g overstået, da der var sket så mange ting, som blev ved med at flyve rundt i mit hoved, at jeg næsten ikke kunne overskue tingene mere.
Da sommerferien så endelig startede, var jeg meget lettet og det hele begyndte at blive lettere. Jeg arbejdede rigtig meget, hvilket var meget rart. Så jeg fik betalt mit kørekort, og kort før skolen startede igen, købte jeg min helt egen macbook pro.


Det blev efterår, og Marie og jeg havde en photoshoot i Tisvilde skov. Lige da vi havde skudt den, var jeg ret tilfreds med resultaterne, men nu kan jeg se, at det kunne have været meget bedre, og der var ting jeg ville have gjort anderledes.
Det sidste af året skriver jeg ikke, for det er her på bloggen. Men alt i alt har det været et okay år. Det nye år bliver fyldt med oplevelser og spontanitet, hvilket er noget jeg rigtig godt kan lide. Så.. farvel 2011. Du har været fuld af gode minder, men intet der kommer til at måle sig med 2012.

5 kommentarer:

Winnie H. sagde ...

Imponerende billeder! De er også virkelig godt redigerede.
Læser din blog fast, og håber, at du vil kigge forbi min.

//Winnie,

winnie-h.blogspot.com

asta viktoria sagde ...

Hvordan har du lært "at tage billeder"? :-) Du ved, manuelt.

Sissel sagde ...

Winnie H.: Tak tak tak! Tager med glæde et kig forbi din blog :)
Asta: Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. Siden jeg fik kameraet vidste jeg godt at det var bedst at tage billeder manuelt, specielt når man har spejlrefleks. Jeg læste også en masse fotoblogs og fandt mere og mere ud af hvordan man gjorde. I starten var det meget uoverskueligt og det tager også tid at lære før man har fået de forskellige funktioner ordentlig på plads.
Det første man gør er hvertfald at sætte kameraet på M (manuel). Så kan man indstille lukketid, blænde og ISO, som er de tre vigtigste.
Har tænkt på om jeg skulle lave en slags guide her på bloggen, hvor jeg forklarer om det og fortæller hvad lukketid, blænde og ISO gør. Hvis i kunne være interesserede i det? :)

asta viktoria sagde ...

Okay, kan du anbefale nogle gode fotoblogs? :-) Jeg vil nemlig rigtig gerne blive bedre til at bruge mit spejlrefleks, men som du siger, så er det ret uoverskueligt!
Jeg har stadig ikke helt tjek på lukketid, blænde og ISO, så du må meget gerne lave en slags guide - Jeg tror ikke jeg vil være den eneste der værdsætter det!
Btw, du er vildt dygtig, dine billeder er bare SÅ flotte!

Sissel sagde ...

Jeg vil meget gerne også lave et indlæg med nogle gode fotoblogs :) Men en af dem jeg læser mest for tiden er www.blog.heleneee.com

Send en kommentar