traumatiseret

26. mar. 2012

Det hele begyndte onsdag nat klokken tre. Vi ventede og ventede men ingenting skete. Nu var det blevet lyst så vi ringede til dyrlægen. Der kørte vi hen ved otte tiden, hvor hun tog et røntgenbillede af Bertas mave. Vi diskuterede om hun skulle have kejsersnit, men blev enige om bare at give hende noget vestimulerene, da et kejsersnit helst skulle undgås. Vi tog hjem igen og skulle derefter vente tre kvarter. Hvis ikke der var født en hvalp inden, skulle vi tage tilbage for at få lavet et kejsersnit. Da der præcis var gået tre kvarter blev den første hvalp født. Vi regnede med den allerede var død, for da vi var hos lægen mærkede hun efter og der var posen, som hvalpen lå i allerede gået. Så vi havde allerede opgivet den og satsede derfor på de resterende to. Men til vores store overraskelse var hvalpen stadig i live, selvom den var tør og lidt kold da den kom ud. Nu forsvandt alle vores bekymringer og vores forventninger var steget til det dobbelte. Når den hvalp vi troede var død levede, sikke et mirakel.
En times tid senere begyndte der at ske noget igen. Men hvalpen vente forkert og hun havde meget få og svage presseveer til at skubbe den ud. Vi ringede til dyrlægen som gav os råd til hvordan vi kunne hjælpe. Vi var simpelthen nødt til at hive hvalpen ud. Andet var der ikke at gøre, for ud skulle den jo. Efter nogle minutters tid lykkedes det os endelig. Men hvalpen var slap og trak ikke vejret. Min mor rystede den op og ned og masserede den med en klud i et kvarter, men det var for sent. Vi lagde ham på bordet, da Berta (deres mor) igen begyndte at virke urolig. En pose tittede frem, men igen vente den forkert. Berta fik bidt hul på posen, så hvis den sidste skulle overleve var det med det samme, den skulle ud. Hun var helt udmattet, havde slet ingen presseveer, så vi måtte gøre ligesom før. Den sad endnu hårdere fast end den forrige. Berta var bange og det gjorde ondt på hende, når vi prøvede at hive den ud. Det var også en dreng og efter at have nusset osv. var der heller ikke mere at gøre.
Vi lagde ham ved siden af den anden. De havde begge to spot og samme mønster i ansigtet ligesom deres far, Anton. Det var svært at sige farvel til dem, for selvom de lå der på bordet og vi godt vidste de var døde, var det alligevel som om de var tilstede og kunne føle. De lå jo bare og hvilede sig. Min far og min bror begravede dem, mens min mor og jeg blev inde for at samle os selv. Hun var ked af det ligesom resten af os. Telefonerne begyndte at ringe. Jeg tog den og tårene begyndte med det samme at trille ned af mine kinder, da jeg skulle fortælle hvad der var sket. Ikke mindst var det hårdt for os, men også for Berta, som havde mistet to af sine hvalpe. Selvom det nu er svært at vide, hvor meget hun er blevet mærket af det.
Den lille pige som overlevede er hende på billedet. Hun hedder Bella og har det heldigvis godt. Berta passer godt på hende og det bliver sjovt om nogle uger, når hun begynder at få øjne og kan løbe rundt i huset. Samme dag som fødslen skulle jeg ind og se The Hunger Games forpremiere med en veninde og havde ikke sovet siden klokken tre den nat. Og er du gal, hvor var jeg træt de næste par dage, så skolen kom for mig i sidste række resten af ugen.
Nogen af jer vil nok synes det er åhh så kedeligt det i lige har læst, men har gjort det af hensyn til mig selv. En måde for mig at komme videre på og lægge en dramatisk oplevelse bag mig. Det gode ved det hele er selvfølgelig, at der var en hvalp, der overlevede. Og at vi nu har prøvet at miste en, to hvalpe ved fødslen, så vi ved, at hvis det samme sker igen er kejsersnit den bedste løsning..

9 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det lyder hårdt.
Håber Bella klarer sig godt så!

emma emilie christensen sagde ...

Åh, det er jeg ked af at høre. Men hvor ser den lille Bella dog sød ud på billedet! :)

Regitse sagde ...

Jeg kan kun forestille mig hvor svært det må være! Mine to marsvin, Bella og Berta døde også for nogle måneder siden. Underligt sammentræf, men jeg er glad for at dine hunde har det godt! :)

Viktoria sagde ...

Skønt indlæg, jeg kan levende forestille mig hvordan det må være! Puha!

Amanda sagde ...

ihh, jeg sidder helt og får tåre i øjnene! Meget sørgelig historie, men smukt at der var en der øverlevede. Og hvor er det dog et fantastisk billede af Bella, ufatteligt sødt :)

Ditte sagde ...

Åh Gud hvor er den sød!!!!

Anonym sagde ...

sikke en trist historie. det ligner næsten et tegn fra oven, hvis der da findes noget deroppe, at skæbnen lod den lille fine hvalp dér overleve. det er forresten, efter min mening, det smukkeste billede du nogensinde har skudt.

BeneRach sagde ...

Nååårh, hvor er den sød, men sikke en trist historie.
Du fik i hvert fald én hundehvalp(:
+ En til fast læser(:
Og du er også sat på min blogroll :D

Anonym sagde ...

Utrolig sørgelig men også fantastisk historie, min hund har også lige født, og vi troede i starten at det var ved at gå helt galt, men det gjorde det heldigvis ikke, så jeg kan virkelig forestille mig hvordan det har været for dig:)

Send en kommentar