Jeg er hjemme igen

12. jul. 2012

Har egentlig været det siden i går aftes, men jetlagen skulle lige soves nogenlunde ud, så var først oppe klokken tre i eftermiddags. New York er fantastisk og jeg ville ønske jeg kunne blive derover selvom jeg har savnet min familie meget. Menneskerne, bygningerne, atmosfæren, knap så meget maden men ellers er det hele bare så anderledes og plads til alle agtigt i forhold til her, hvor vi for det meste holder os for os selv. Jeg har masser ar billeder, som i nok skal få at se. Lover at der ikke går ligeså lang tid som med Spanien billederne. Lige siden jeg trådte ud fra bagage afdelingen og ud til min familie har jeg været let til tårer. Tror det er en blanding af savn og en masse nye indtryk og oplevelser, der lige skal bearbejdes. Jeg har købt fire nye par sko, en del tøj, make up og en masse slik, haha..

Jeg har så meget at fortælle og vise jer, men det gør jeg i forbindelse med billederne. I dag gik jeg en tur med min familie nede ved søen. Åhh.. hvor har jeg dog også savnet duften af ren natur. I morgen skal jeg til Helsingør med noget familie. Vi skal bare gå rundt, spise på restaurant, måske se lidt i butikker og ellers bare nyde dagen sammen. Og hvor er her dog koldt hjemme i lille Danmark, nu hvor jeg har vænnet mig til minimum 30 grader hver dag.

3 kommentarer:

andrea sagde ...

Glæder mig rigtigt meget til at se billederne! Det lyder, som om du havde en fantastisk tur :)

Anne sagde ...

Jeg glæder mig også virkelig meget til at se billederne - og til at høre om det. : D

emma sagde ...

Åh, det lyder som en rigtig god tur! Glæder mig til at høre mere og se alle billederne. Forresten er det sidste billede virkelig pænt! :)

Send en kommentar